Paris d.28.april 2022
Bonjour,
Og velkommen til min blog, hvis du lige er kommet med – og også ellers 🙂
Jeg hedder Cathrine, og jeg skriver denne blog fra Paris og Frankrig, som du måske har set i mine opslag. Men hvem er jeg egentlig, og hvorfor er jeg hoppet ud i at dele mine tanker om og oplevelser i dette skønne land?
Jeg er uddannet gymnasielærer i dansk og fransk og har undervist de sidste 10-12 år. De 9 af dem som gymnasielærer. Jeg elsker at undervise, og jeg havde verdens bedste arbejdsplads, som jeg, ja, valgte at forlade for at kaste mig ud i noget, jeg har drømt om i mange år – nemlig at bo i Paris. I første omgang er det en periode på 3 måneder for at se, om jeg kan finde en plads i den pulserende by (hvilket jeg nok godt kan :D), og så tager jeg hjem et smut for at hive teltpælene helt op. Vi kunne kalde dette min start på min dannelsesrejse, som nogle af mine elever fik formuleret det. De sagde også, at jeg skulle huske at vente med at holde sabbatår til efter 3g (= jeg skulle lige blive hjemme et år mere for at færdiggøre dem <3). Som sagt, jeg havde verdens bedste job – så hvorfor sige op?
Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne mere. Jeg har altid været enormt dygtig til at rage (alt for) mange opgaver til mig, og det har været fantastisk undervejs, men det har også gjort, at jeg var havnet i en spiral, der ikke var til at komme ud af – jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg får energi af at lave projekter (skrive bøger, opfinde nyt til undervisningen, efteruddanne mig osv.), men i en sektor, der i mange år har skruet på spareknappen, og en periode med corona og hjemmeundervisning, et par runder med sygemelding pga. stress, ja så valgte jeg altså at følge den mavefornemmelse, jeg havde haft i længere tid. Hvorfor blive i noget, som gør mig syg? Og her kan jeg ikke understrege nok, at jeg vitterlig var ansat verdens bedste sted, hvor der kun har været opbakning, forståelse og hjælp, når jeg har taget mine dyk! Måske nåede jeg til et punkt, hvor jeg ikke syntes, at det, jeg lavede, var godt nok (der ligger her også en anden historie om alt for høje krav til mig selv), så det VAR godt nok. Men følelsen af hele tiden kun at nå vandoverfladen for at trække luft, det blev for meget. Jeg er stadig ung, og jeg har ingen forpligtelser, så lige i denne situation var det vigtigste for mig rent faktisk at lytte til, hvad min krop forsøgte at sige til mig gang på gang; skru ned, ellers sørger jeg for, du lægger dig.. (Det er lidt vildt, hvad den krop kan). Og så har jeg for meget respekt for min arbejdsplads til ikke at gå på arbejde og være glad. Eleverne var skønne, mine kollegaer er også mine gode venner, og ja hele gymnasiet har en identitet, som jeg sætter pris på.
Er græsset så grønnere i Frankrig?
Nej ikke nødvendigvis, men nogle gange har man brug for at afprøve, om en ændring gør noget godt for ens liv. En af mine gode kollegaer sagde til mig under corona, at jeg burde flytte – gør noget for at ændre på min ramme (13 år i samme lejlighed – måske en ny vej på job osv. kunne hjælpe..) – jeg tror ikke, det helt var dette, hun havde i tankerne 😀
Altså – et foreløbigt farvel og tak. Jeg skal helt sikkert være gymnasielærer igen, men nu skal jeg lige trække vejret og finde mig selv på ny, og hvor er det bedre at gøre det end i Paris? Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg elsker Frankrig! Jeg har boet her et år tidligere, og selvom der er mange ting, jeg ikke forstår som fx deres ret vilde bureaukrati (her savner jeg effektiviteten i Danmark – og nej, det går ikke langsomt i Danmark!), så er jeg enormt fascineret af deres måde at leve på. Da jeg boede her for 11 år siden (hos en dansk familie), så jeg, hvordan man ikke altid behøver spurte afsted, og det gad jeg godt blive bedre til. Ikke dermed sagt at franskmændene ikke arbejder hårdt, men de sætter pris på nogle ting, der derhjemme går meget stærkt. Eksempelvis kan vi jo tale om en frokostpause på 30 min. i Danmark, hvor man også lige skal fra og til klasselokale, evt. nå på toilettet, lige tale med en elev, der havde et spørgsmål osv. – over for franskmændenes noget længere pause, hvor man sørger for at komme ud, spise ordentligt og tage sig tiden til det. Måske handler det bare om, at vi i Danmark gerne vil have tidligere fri, så vi kan nå at nyde lyset især i de mørke perioder? Det giver mening, men det er lidt interessant, synes jeg, og med de mange stresssygemeldinger jeg hører om hjemme, så bliver det endnu mere interessant, og det siger meget om vores generelle syn på forskellige ting i livet.
I andre situationer kunne jeg godt tænke mig, at franskmændene overtog lidt af vores tempo 😀 (ps. Og digitalisering!!) Anyway, det var bare et lille eksempel. For mig handler det mest om ikke altid at være oppe i et gear, der gør, at jeg, når jeg så endelig har ferie/weekend, kollapser totalt eller arbejder videre, fordi jeg ikke er færdig, og så bare udskyder kollapset til næste weekend.
Alors, je suis qui ?
Hvem er jeg ellers? Udover jeg taler meget (min far siger, at da jeg lærte at tale som 1,5-2 årig, holdt jeg ikke mund siden… :D) og har meget på hjerte, så er jeg kreativ. Jeg elsker at udvikle ideer og lave sjove påfund. Jeg strikker – især UFO’er..! (ingen grund til forklaring – de strikkende ved, hvad det vil sige!), jeg læser – eller forsøger at gøre det igen, og så både løber og cykler jeg. Sidste sommer var jeg en måned i Paris, hvor jeg havde medbragt min cykel, og den er selvfølgelig også med nu. Det er genialt med en hobby til at skabe kontakter. Men altså, den må I høre mere om i et andet skriv.
Skal jeg fortælle andet? Nu blev det meget om min beslutning om at hive stikket, og måske ikke så meget om mig.. Eller, det er jo netop præcis om mig. Ret personligt faktisk. Jeg forsøger at lytte mere til hjertet end hjernen, og resultatet af det blev så en opsigelse, en drøm om at bo i Paris, og nu endelig – en hjerne, der bobler over af nye, kreative og sjove ideer, der skal afprøves. Jeg er spændt på fremtiden, og jeg er megaglad. Der sker meget, uden at jeg har den druknende fornemmelse.
Mindre kan nok gøre det – men ikke for mig i denne omgang. Hvad drømmer du om at gøre?
Bisous fra Paris