Inden du læser dette skriv, så er det i dag torsdag, men jeg skrev teksten i lørdags. Det blev simpelthen brugt som lidt terapi for mig, fordi jeg var sur og træt af ting 🙂 Samtidig havde jeg brug for at lade teksten være, så jeg ikke bare sendte surt ud…
Jeg har skrevet lidt til hist og her, fordi det er noget af en rutchebaneuge med så mange indtryk, afslag og muligheder. Jeg forsøger at holde fast!
Mange tak, fordi du læser med.
Det er lørdag, og jeg går sådan lidt rundt om mig selv, mens jeg lytter til french feelings skønne podcast, som jeg er meget inspireret af. Hele Cornelias univers dykker jeg gerne ned i, fordi hendes og familiens historie ligner en, jeg selv har været en del af for 10 år siden – og så er historierne jo alligevel helt forskellige. Nå, men jeg nyder lige eftermiddagen med en fortælling i ørerne, og så går jeg som skrevet rundt om mig selv. Jeg var ude at cykle i formiddags, og jeg er så glad for, jeg fik gjort det. Det er for mig enormt vigtigt at få hevet plastret af ift. at komme afsted på cyklen alene – ellers bliver der for langt mellem mine cykelture, og det blev så i dag. I morgen skal jeg cykle med Sophie, så det bliver virkelig skønt.
Men altså – jeg går lidt rundt om mig selv af alle mulige årsager, og det er interessant for mig at opleve og forholde mig til. Der er mange gamle vaner og tanker, der dukker op lige i disse dage, og jeg prøver at navigere i dem uden at falde i og bare gøre som vanligt. På mange områder går det virkelig godt, og jeg er helt rolig og tryg i min beslutning, men der er stadig også forskellige ting, jeg skal forholde mig til undervejs. Jeg har en popcornhjerne, der, når den får ro, popper den ene ide efter den anden. Men det gør også nogle gange, at jeg popper lidt over eller at jeg går i gang med for mange ting på én gang – og desværre sker der så nogle gange det, at der er mange ting i gang, men jeg kommer ikke rigtig i mål med noget. Klip til strikketøjet og de mange UFO’er. Jeg kan egentlig godt være i denne tilstand, men jeg har også brug for, at noget kommer i mål, så jeg kan skabe energi til nye ideer og ny energi. Derfor går jeg frem og tilbage og skifter holdning til mine projekter, og jeg ved bare, at det handler om at give plads og ro til at mærke efter. Nå, men alt dette handler primært om lejlighed og base her i skønne Paris. Og så handler det også om mine mange projekter: skal jeg bare gå videre med alle, skal jeg sadle lidt om med mine skriv her – skulle de fx være podcasts/indtalinger <- men så kommer tankerne: kan jeg det? Osv.
Her i Frankrig er der en helt enorm kærlighed til papirarbejde og bureaukrati. Det skal man kunne acceptere, og det har jeg egentlig heller ikke noget imod, fordi det bidrager til en anden arbejdsro, som jeg godt kan lide. Men, når det så er sagt, så er det også lidt op ad bakke… Jeg leder efter en mere permanent lejlighed, og her vil de (læs: udlejerne/ejendomsmæglerne der udlejer for private) gerne have, at jeg har en garant. En garant er en person, der står inde for min husleje og dækker den, hvis jeg nu af en årsag ikke kan. Krav til sådan en garant: vedkommende skal have adresse i Frankrig… Her har jeg lidt svært ved at forstå systemet, for hvorfor er fx mine forældres indkomst ikke god nok som garant? – i dag tager det jo ofte ikke mere end 24 timer at overføre penge til udlandet. Nå, men altså – jeg har tænkt mig at betale min husleje med min opsparing og de jobs jeg får løbende. Men det letteste ville klart være at finde et job, der kunne give mig en kontrakt, så garantfirmaet, som jeg har fundet, kan stå inde for en husleje, der rent faktisk kan give mig en reel lejlighed her i Paris. Det frustrerer mig alt for meget! Pt. er jeg godkendt til stort set ingenting (i Paris-priser), og jeg har enormt svært ved at forklare firmaet, at jeg er i gang med at opbygge en virksomhed. Det er dog for usikkert for dem. Jeg forstår godt alle argumenterne, men jeg har også lidt svært ved at gennemskue, hvordan nogen mennesker så kan gøre, som jeg gør. Men altså, der er jo en del unge danskere, der flytter hertil og finder lejlighed, så jeg fortsætter selvfølgelig jagten og regner også med at komme i mål. Jeg er på den ene side ret rolig omkring min ”jagt”, fordi jeg ved, at jeg nok skal lande i noget, der måske er for en periode, men jeg skal nok lande. Dog har jeg lige nu følelsen af at skulle gå på kompromis med den måde, jeg ønsker at leve og arbejde på. Jeg kunne godt finde et fuldtidsjob, der gav mig adgang til en lejlighed, men så har jeg også følelsen af at være lige vidt. Jeg skal og vil ikke tilbage til det alt for hektiske liv, jeg havde i Danmark. Denne ro sammen med diverse tilbagemeldinger, der konstant udfordrer mig og mine ønsker, skaber et rod i mit hoved, fordi hjernen går i ”survival mode” for at finde en løsning (som jeg egentlig ikke har brug for at finde endnu). Så bruger jeg lang tid på at finde nye lejligheder at søge om i stedet for faktisk at tage kampen igen igen igen med Garantfirmaet.
Altså arbejder jeg lige nu på at skabe balance, og det betyder, at min holdning til forskellige opgaver/ideer lige nu skifter en del 😀 Så beklager til de af mine venner, jeg netop har sagt A til – det kan godt være, at jeg har skiftet mening til B alligevel. Og det handler simpelthen om at mærke efter og give plads til de forskellige tanker.
Ovenstående tanker gør dog også, at jeg får helt vildt meget blod på tanden, og jeg tænker, at de f… ikke skal få mig ned med nakken med alle deres papirer og nedslående beskeder 😀 Jeg er derfor aktivt gået i gang med at vise, hvordan jeg kan skabe indkomst, så de kan hæve deres vurdering af mig, og jeg kan finde en lejlighed, der er mere ”virkelig”, end den jeg bor i lige nu. Pt. lejer jeg en lejlighed gennem Parisattitude, og det fungerer super godt. Jeg betaler ekstra, for at de tager sig af alt det lavpraktiske som lejekontrakt, kontakt til udlejer, og så har de et onlinekatalog med lejligheder, hvor jeg sagtens kan finde en ny (hvis de ikke bliver lejet ud for næsen af mig! Som de pt gør – klip til: frustration og survival mode), men de er også lidt dyrere end de lejligheder, jeg kalder ”rigtige”. Og så vil jeg bare rigtig gerne finde en umøbleret lejlighed, som jeg kan bo i i mange år og tage det rigtige og endelige spring. Lige nu er dette jo mest et sprogophold med fokus på at se, om jeg kan finde noget permanent. Selvfølgelig kan jeg det – det kommer, når det kommer. Det er vigtigt for mig at skrive, at det går virkelig godt her, men der er også udfordringer! Denne side af medaljen skal også vises frem. Det betyder på ingen måde, at jeg ikke er super lykkelig for at være taget afsted, men de andre typer af oplevelser skal selvfølgelig også frem. For mig handler det bare om, at hvad jeg fokuserer på og lader fylde, det får jeg også tilbage 😀
Bisous de Paris