I weekenden var jeg et smut i Danmark for at fejre 2 vigtige mennesker i mit liv. Den ene er min mormor, der blev 85 år, og vi var inviteret til boller og lagkage hjemme hos hende. Det var super dejligt at se familien igen – om end en smule hektisk fordi jeg skulle videre til en anden fest – hos min veninde, Terese. Nå, men sådan er det jo nogle gange, at tingene falder samtidig. Jeg var bare glad for at kunne deltage i begge dele.
Ud-af-kroppen-oplevelse
Fredag aften i Københavns lufthavn slog det mig dog, at jeg ikke har mit eget hjem på samme måde mere i Danmark. Jeg bor et sted, og mine ting er der, men hvis jeg kan komme 100% af sted og vel egentlig blive udenlandsdansker, så bliver det fremadrettet sådan, at jeg skal aftale med overnatning – eller selvfølgelig tilkøbe mig det. Det bliver ikke et problem, da jeg allerede har flere familiemedlemmer og venner, der på forskud har tilbudt overnatningsmuligheder. Men, det var en interessant tanke at have et øjeblik. Når jeg rejser hjem til mit land, så har jeg ikke en base. (Der er sikkert noget teknisk med termen udenlandsdansker og bolig hjemme, men I ved, hvad jeg mener). Ved valg er der jo konsekvenser, og dette kommer fremadrettet ikke til at fylde så meget, men det var virkelig en mærkelig fornemmelse og ud-af-kroppen-oplevelse om fremtiden. Danmark vil jo altid være mit land, men jeg vil ikke komme til at have et hjem der.. i hvert fald ikke i den klassiske forstand med lejlighed og base. Det er vildt at tænke på, men også spændende. Det giver mig lyst til at skabe basen et andet sted, hvilket jeg håber at kunne snart.
Når man (jeg) så skal spørge om hjælp…
Ved i fremtiden ikke at have en fast base i Danmark, så skal jeg jo lære at spørge, om jeg må overnatte hos venner og familie, og det kan jeg godt have lidt svært ved. Ikke fordi de ikke har lyst, men jeg har en ide om, at det må jeg nok hellere selv forsøge at løse. Det er virkelig noget, jeg forsøger at lægge fra mig, for det er jo ikke forkert at spørge andre om ”Noget” – de kan jo bare sige nej, hvis det ikke passer. Den der følelse af ikke at ville være til besvær er dog godt og grundigt indgroet i mig, og den popper op, når jeg fx skal lave noget, jeg kunne klare meget lettere med andres hjælp. Det er SÅ tosset! Jeg har her i Paris forsøgt at åbne for andres hjælp, og det er jo helt vildt og meget overvældende, hvad andre har sendt i min retning. Uden at jeg er gået i stykker eller de tænker, jeg er en træls type. Kender I det? Kan selv, vil selv-typen… Det er virkelig fint i mange sammenhænge, men det er sgu også for dyr benzin i længden. Den største træning kommer fremadrettet, når jeg så skal forsøge at spørge, om jeg må overnatte hjemme hos andre. Spændende at se, om det bliver lettere.
Temafester er for vanvittige!
Den anden fejring jeg skulle til, var min veninde, søster, aupair-datter (kært barn har mange navne – og jeg skal nok snart fortælle jer historien!) Tereses kandidatfest. Den er blevet udskudt pga. corona, så endelig kunne vi nu få lov til at fejre hende. Og sikke en fest! Temafest med navnet ”Decades party” – 5 borde, 5 årtier, og +40 mennesker i fantastiske og virkelig kreative udklædninger. Hold op det var sjovt at se de forskellige fortolkninger. Jeg elsker temafester – og havde selv 1920’ernefest, da jeg blev 30 (mest af alt fordi jeg var panisk angst for at blive 30 og forsøgte at holde fast i mine 20’ere bare liiidt længere!). Det er skægt at se, hvad folk finder på 😀 Til Tereses fest havde jeg fået 1980’erne, og efter en del timers sparring med min mor (og far og papmor i fredags), blev resultatet ikke helt dårligt! Tøjet er fundet i diverse vintage/genbrugsforretninger her i Paris, og det bandt en smuk sløjfe på hele situationen, fordi min mor i 80’erne var i Paris med sin veninde – og hun har fortalt mange historier – bl.a. om tøjet, hun købte. Sådan kan man se symboler mange steder, når man er en smule sentimental og dansklæreranalyserende hele tiden 😀
Rundt på gulvet og overvældet af mange indtryk på en weekend, er jeg nu tilbage i Paris til hverdag og en stille uge. Jeg tror, jeg vil se at få skrevet på teksten om det 1.arrondissement, så der kan komme lidt mere indhold her på siden.
Bonne semaine og bisous de Paris
