Nå, der har været lidt stille her, fordi der simpelthen er sket så meget den sidste uge – eller det er vel nærmest de sidste fjorten dage. Jeg kom retur fra Danmark og skulle lige finde ind i min hverdag igen. Fredag bliver jeg kontaktet af en fransk kvinde, der spørger, om jeg ikke kan ringe til hende med henblik på en jobsamtale om mandagen. Det skal siges, at jeg har søgt om et job – så det var ikke helt ud af ingenting, at hun kontaktede mig 😀
Mandag afsted med mig til jobsamtale hos Soup & Juice hos en meget sød og rar bestyrer (de har vist 5 butikker), der undervejs i samtalen, der selvfølgelig er på fransk, spørger, om jeg ville kunne starte samme dag… Jeg blev helt paf, for det har jeg aldrig hørt om før. Jeg har været til jobsamtale flere gange og fået at vide, at jeg havde fået jobbet, men så går der jo som regel lige nogle dage (eller måneder hvis der ligger en sommerferie), kontrakten skal laves osv. Nå, men samme dag havde jeg undervisning, og det samme var tilfældet om tirsdagen. Jeg måtte derfor sige, at jeg først kunne komme fra onsdag. Jeg skulle være på prøve først, og så ville de se, om det kunne fungere for alle. Jeg går derfra og tænker, det gik fint. Tirsdag skriver bestyreren så til mig for at høre, om jeg ikke kunne komme 2 timer på prøve i dag! (her var klokker 9, og jeg ville skulle møde kl.11:30 :D). Det kunne jeg desværre ikke, som jeg havde meddelt hende – men aldrig nogensinde har jeg prøvet noget så spøjst.
Onsdag skal jeg så møde, og det er igen 11:30 til ?? Aner ikke rigtig, om jeg er 2 timer på prøve eller hvordan. Nå, men jeg får en større introduktion af en af de unge piger, og så er det ellers i gang med diverse standard- og høflighedsfraser.. Dem har franskmændene virkelig mange af. Hold da op en gang ”tung twisters”. Cirka to timer inde i vagten kommer manageren forbi og siger, at vi lige skal huske, at hun skal have alle mine informationer, så de kan lave en kontrakt til mig = jeg var så åbenbart ansat 😀 Crazy og lidt hektisk forløb. Så ja, nu arbejder jeg altså en café, der sælger sund takeaway. Min job består af at ekspedere, sørge for orden i caféen i løbet af vagten (de fleste tager maden med), og så er der rengøring til sidst. Det er 16 timer om ugen, og det passer mig glimrende.
Ved at blive ansat, får jeg en kontrakt, som jo virkelig er meget værd i her i landet ift. at få en garant, så jeg måske endelig kan få mig en mere permanent lejlighed. Herudover har jeg også en del elever, så det burde efterhånden være nok til at overbevise ”dem”, der skal vurdere mig. Kontrakten er én gode – noget andet er det sproglige niveau. Mange ville måske sige, at jeg er fransklærer, så jeg er flydende i sproget, og så burde det jo ikke være noget større at skulle stå i en butik. Men, jeg har aldrig befundet mig i denne sproglige situation før, og der er simpelthen så mange kulturelle og sproglige koder at lære, at der, selv for en fransklærer, er en stejl læringskurve. På universitetet lærer man ”text book french”, man lærer at anlaysere osv. – som gymnasielærer udvides det med emnelæsning (jeg har primært haft fortsætterelever) – selvfølgelig med alment ordforråd osv., men det er alligevel ret spændende (jeg synes, det der med at afkode, hvordan man lærer sprog, er super interessant, og det får jeg da rig mulighed for lige nu). Nå, jeg har været på job i 2 dage, og jeg er allerede helt rundt på gulvet.. Primært fordi mit hoved drejer lidt rundt af alle de ord og sætninger, jeg skal sige i minuttet – men selvfølgelig også fordi det er en ny situation. En anden hverdag skal nu bygges op med undervisning før/efter jobbet. Det skal nok blive superfint, og ellers må jeg jo ændre på mine planer undervejs.
Der blev spundet virkelig meget på den egentlig ret korte historie, men hold op jeg har grinet af den ansættelsessituation og interviewet – det ligger langt fra en hverdag, jeg kender til.
Hermed en del erfaringer rigere – på den virkelig gode måde 😀 Nu glæder jeg mig til forlænget weekend, og jeg glæder mig især til i aften, hvor jeg skal på Stade de France sammen med alle de tilrejsende danskere og se Herrelandsholdet spille. Ellers skal weekenden bruges på at lades op – måske med en lille cykeltur, og ellers har jeg fundet en hyggelig og lidt hemmelig have, hvor jeg vil sætte mig på et tæppe med en god bog (det er stort, for det er bestemt ikke i alle parker/haver, man må sidde på græsset :D)
Bisous de Paris
Ps. jeg er klar over, at der er mange, der rejser ud og finder et job i et andet land, så set fra det synspunkt er dette jo ikke noget større, men for mig, der har været så målrettet og lukket inde i min lille gymnasieboble, er det altså sjovt at være tilbage ude.