Om at elske bøger…

Jeg ved ikke, om andre har det som mig, men bøger – det er det bedste. Desværre er det for mig også lidt for ofte med bøger som mit strikketøj, at jeg køber dem, og så bliver de ikke altid læst – kan man kalde det UFRO’er (Unfinished read objects). Årsager? Så har jeg for travlt, så skulle jeg lige læse en bog eller et uddrag til arbejdet, så var det lidt lettere at tænde for fjernsynet eller lade sig drukne i scroll livet på sociale medier. Øv! Det ærgrer mig, for da jeg var yngre læste jeg rigtig ofte. Min mission med hele min beslutning var derfor, at jeg gerne ville kunne finde tilbage til at læse – og ikke mindst finde ro i at læse. Det er lidt crazy, men stress for mig har gjort, at jeg i mange år ikke har kunnet holde koncentrationen lang nok tid til at fordybe mig i en god fortælling. I hvert fald ikke hvis den krævede for meget af mig. Det er ikke helt det samme med tv-serier, der kan jeg være passiv på en anden måde og bare få noget serveret.. Jeg læste engang, at det er en god ide at se serier, når man er ramt af stress, fordi det gør noget godt ved hjernen, der netop ikke skal forholde sig til alt muligt, men bare fordybe sig i en ramme, der er genkendelig. Hvis så bare ikke, man lavede 10 ting samtidig. Mission ”lær at læse igen” er derfor sat i gang. Det går nogenlunde.. eller altså, jeg har (selvfølgelig) købt flere bøger, og jeg har læst 1,5.. Men! Jeg har læst. Jeg har taget mig tid til at sætte mig i en park og læse. Og til at læse lang nok tid til at forsvinde ind i universet, i hvert fald for en stund. Det må være babyskridt i starten. Jeg er også startet på flere end de 1,5 bøger, men shh – det ved ingen noget om. (Det er svært at smide de vaner, der desværre er fastgroet.) Tidligere Næste Let’s talk about books baby… Bøger og Frankrig, spørger du måske, er det noget? JA! Jeg elsker at gå i franske boghandlere. Der er en helt anden stemning omkring boghandlerne her i landet. Lad mig vise dig, hvad jeg mener: I mange boghandlere finder man bøger med en papirlap på forsiden. Det er simpelthen personalet, der har læst bogen og som kommer med deres anbefaling + et kort indblik i historien. Jeg bliver draget af de lapper, fordi jeg der får en direkte anbefaling. Det er ikke altid, jeg læser/køber bogen, men deres mål må vel også være nået, når en kunde går hen til de udstillede varer og forholder sig til dem. Noget andet, jeg elsker, er en boghandlerkæde, der hedder ”Gibert Joseph”. I princippet en helt almindelig boghandel men med et brugtbogssystem. Har du fat i en bog med gult mærke, så er den brugt, og du får den lidt billigere. Prisen sættes efter bogens stand og tid (ny/gammel). Det er både godt for min pengepung, og så er jeg fan af konceptet. Ellers er der alle de andre fede boghandlere i Paris og i Frankrig. Der er den lille, den lokale, den store kæde, den engelske, den ved Seinens bred mfl. I Paris ligger der en ret fin butik med fokus på engelske bøger, well, der ligger 2, men den anden kommer jeg lige tilbage til. På Rue de Rivoli i det 1.arrondissement ligger ”librairie Galignani”, der ifølge skiltet udenfor er ”The first english bookshop stablished on the continent”. Det er en lidt crowded butik, fordi man har fået virkelig mange bøger ind i lokalerne. Men, de er også dygtige til at udstille, så for en, der er enormt visuel (mig), er det en eksplosion af forsider og farver, der drager mig i alle retninger. Prøv lige at se de fine billeder! Lillebror var i hvert fald begejstret! – lige et ps. her midt i det hele: det er det bedste, at min lillebror og jeg har den ting sammen. Vi er helt enige om, at der skal være plads til boghandel, når vi er på ferie. Den anden engelske boghandel er nok lidt mere kendt, fordi det efterhånden er et turistmål at gå forbi ”Shakespeare and Company”, der ligger i latinerkvarteret ud mod Seinen. De er så populære, at de for nogle år siden åbnede en café ved siden af. Lad os bare sige, at der er mange foran forretningen og caféen med kameraet fremme. Det hjælper også en smule på det, at der ude foran er nogle kirsebærtræer (eller hvad det nu er). Pænt er det i hvert fald og klart til Instagram. Og køen denne gang var så lang, at vi opgav at komme derind. Det vil sige, at jeg lige nu ikke helt er klar over, hvad deres fokus er – er det engelske eller franske bøger? Førhen var det blandet, så vidt jeg husker. Men jeg må jo tilbage og stå i kø. Der skulle om ikke andet være en fin fortælling om forretningen, blev jeg opmærksom på i ”Librairie Galignani”, hvor der lå en roman om ”Shakespeare and Company”. Den handlede om bogforretningen, der valgte at udgive Joyces’ ”Ulysses”, selvom ingen turde. Jeg tænkte bare, at det da var en fin fortælling – men på facaden hos ”Shakepeare and Company” hænger et skilt med en tekst à la: Friends and readers of Joyce. Og historien på deres hjemmeside fortæller også, at den oprindelige ejer blev venner med Hemmingway og andre forfattere i Paris, der respekterede hende og hendes boghandel. Historien om Joyces’ ”Ulysses” skulle også være god nok. Jeg lægger et link til hjemmesiden herunder På bogforum i Paris Lørdag d.23.april var jeg på bogforum i Grand Palais Ephémère, der ligger på Champs-de-mars, græsplænen foran/bagved Eiffeltårnet. Der var gratis adgang, så længe man havde booket timeslot. Det var helt vildt sjovt og ret overvældende. Jeg elsker bogforum i København, så jeg var jo nødt til at