Om at give sig til kende… Hvem er jeg egentlig?

Paris d.28.april 2022   Bonjour, Og velkommen til min blog, hvis du lige er kommet med – og også ellers 🙂  Jeg hedder Cathrine, og jeg skriver denne blog fra Paris og Frankrig, som du måske har set i mine opslag. Men hvem er jeg egentlig, og hvorfor er jeg hoppet ud i at dele mine tanker om og oplevelser i dette skønne land? Jeg er uddannet gymnasielærer i dansk og fransk og har undervist de sidste 10-12 år. De 9 af dem som gymnasielærer. Jeg elsker at undervise, og jeg havde verdens bedste arbejdsplads, som jeg, ja, valgte at forlade for at kaste mig ud i noget, jeg har drømt om i mange år – nemlig at bo i Paris. I første omgang er det en periode på 3 måneder for at se, om jeg kan finde en plads i den pulserende by (hvilket jeg nok godt kan :D), og så tager jeg hjem et smut for at hive teltpælene helt op. Vi kunne kalde dette min start på min dannelsesrejse, som nogle af mine elever fik formuleret det. De sagde også, at jeg skulle huske at vente med at holde sabbatår til efter 3g (= jeg skulle lige blive hjemme et år mere for at færdiggøre dem <3). Som sagt, jeg havde verdens bedste job – så hvorfor sige op? Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne mere. Jeg har altid været enormt dygtig til at rage (alt for) mange opgaver til mig, og det har været fantastisk undervejs, men det har også gjort, at jeg var havnet i en spiral, der ikke var til at komme ud af – jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg får energi af at lave projekter (skrive bøger, opfinde nyt til undervisningen, efteruddanne mig osv.), men i en sektor, der i mange år har skruet på spareknappen, og en periode med corona og hjemmeundervisning, et par runder med sygemelding pga. stress, ja så valgte jeg altså at følge den mavefornemmelse, jeg havde haft i længere tid. Hvorfor blive i noget, som gør mig syg? Og her kan jeg ikke understrege nok, at jeg vitterlig var ansat verdens bedste sted, hvor der kun har været opbakning, forståelse og hjælp, når jeg har taget mine dyk! Måske nåede jeg til et punkt, hvor jeg ikke syntes, at det, jeg lavede, var godt nok (der ligger her også en anden historie om alt for høje krav til mig selv), så det VAR godt nok. Men følelsen af hele tiden kun at nå vandoverfladen for at trække luft, det blev for meget. Jeg er stadig ung, og jeg har ingen forpligtelser, så lige i denne situation var det vigtigste for mig rent faktisk at lytte til, hvad min krop forsøgte at sige til mig gang på gang; skru ned, ellers sørger jeg for, du lægger dig.. (Det er lidt vildt, hvad den krop kan). Og så har jeg for meget respekt for min arbejdsplads til ikke at gå på arbejde og være glad. Eleverne var skønne, mine kollegaer er også mine gode venner, og ja hele gymnasiet har en identitet, som jeg sætter pris på.   Er græsset så grønnere i Frankrig? Nej ikke nødvendigvis, men nogle gange har man brug for at afprøve, om en ændring gør noget godt for ens liv. En af mine gode kollegaer sagde til mig under corona, at jeg burde flytte – gør noget for at ændre på min ramme (13 år i samme lejlighed – måske en ny vej på job osv. kunne hjælpe..) – jeg tror ikke, det helt var dette, hun havde i tankerne 😀 Altså – et foreløbigt farvel og tak. Jeg skal helt sikkert være gymnasielærer igen, men nu skal jeg lige trække vejret og finde mig selv på ny, og hvor er det bedre at gøre det end i Paris? Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg elsker Frankrig! Jeg har boet her et år tidligere, og selvom der er mange ting, jeg ikke forstår som fx deres ret vilde bureaukrati (her savner jeg effektiviteten i Danmark – og nej, det går ikke langsomt i Danmark!), så er jeg enormt fascineret af deres måde at leve på. Da jeg boede her for 11 år siden (hos en dansk familie), så jeg, hvordan man ikke altid behøver spurte afsted, og det gad jeg godt blive bedre til. Ikke dermed sagt at franskmændene ikke arbejder hårdt, men de sætter pris på nogle ting, der derhjemme går meget stærkt. Eksempelvis kan vi jo tale om en frokostpause på 30 min. i Danmark, hvor man også lige skal fra og til klasselokale, evt. nå på toilettet, lige tale med en elev, der havde et spørgsmål osv. – over for franskmændenes noget længere pause, hvor man sørger for at komme ud, spise ordentligt og tage sig tiden til det. Måske handler det bare om, at vi i Danmark gerne vil have tidligere fri, så vi kan nå at nyde lyset især i de mørke perioder? Det giver mening, men det er lidt interessant, synes jeg, og med de mange stresssygemeldinger jeg hører om hjemme, så bliver det endnu mere interessant, og det siger meget om vores generelle syn på forskellige ting i livet. I andre situationer kunne jeg godt tænke mig, at franskmændene overtog lidt af vores tempo 😀 (ps. Og digitalisering!!) Anyway, det var bare et lille eksempel. For mig handler det mest om ikke altid at være oppe i et gear, der gør, at jeg, når jeg så endelig har ferie/weekend, kollapser totalt eller arbejder videre, fordi jeg ikke er færdig, og så bare udskyder kollapset til næste weekend. Alors, je suis qui ? Hvem er jeg ellers? Udover jeg taler meget (min far siger, at da jeg lærte at tale som 1,5-2 årig, holdt jeg ikke mund siden… :D) og har meget på hjerte, så er jeg kreativ. Jeg elsker at udvikle ideer og lave sjove påfund. Jeg strikker – især UFO’er..! (ingen grund til forklaring – de strikkende ved, hvad

Om at sige ja til muligheder og havne i Strasbourg…

Paris søndag d.24.april 2022 Da jeg lige var ankommet til Paris, mødtes jeg med Signe, som jeg har læst fransk med, og det var super hyggeligt. Signe bor i Strasbourg og inviterede mig på besøg et par dage, hvilket jeg takkede ja til. Og det var godt, jeg gjorde det, for sikke med oplevelser jeg har haft! Jeg tog TGV’en (hurtigtoget) onsdag formiddag og var i Strasbourg efter 1 time og 45 min. Her mødtes jeg med Signe og fulgtes med hende til universitetet, hvor hun underviser i dansk. Det var vildt sjovt at være med og at høre de franske elever tale dansk, stille spørgsmål om Danmark men også interessant (fra et sprogsyn) at opleve, hvordan de kæmper med de bløde d’er og omvendt ordstilling ved spørgsmål og adverbialled…. Ja, det er et kompliceret sprog Vi gik flere ture i byen, der virkelig er hyggelig og med mange grønne områder. Selve centrum af byen ligger på en ø, så man kan krydse floden flere steder for at komme rundt, hvilket giver noget helt specielt til stemningen. Det er ikke ren romantik og idyl, for der er desværre en del hjemløse, der slår telte op langs flodbredden. Der er generelt store udfordringer med hjemløse i Frankrig, bl.a. fordi det er enormt dyrt at bo i flere af de store byer, især og selvfølgelig Paris, og så kan der være forskellige sociale og personlige problemer koblet til det også. Det er i hvert fald noget, man beskæftiger sig med i Paris, hvor flere forsøger at hjælpe. Hvis man følger valget pt., kan man også se, at ét af de store emner i debatten er købekraft – altså hvor mange penge har franskmændene til at leve for. At flere har haft færre penge mellem hænderne, har fx været med til at skabe demonstrationer på tværs af landet (De Gule veste – koblet med stigning i afgift på benzin). Nå, det var lige et sidespring. Hvis man gerne vil høre mere om købekraft, gule veste og præsidentvalg, kan jeg virkelig anbefale ”Stjerner og striber” med Stephanie Surrugue og Ole Ryborg, der taler om kompleksiteten ift. købekraften – for er den blevet forbedret under Macrons periode eller er den ikke? Hør den, den er virkelig god og giver et godt indblik i fransk politik og samfund. Tilbage til Strasbourg Byen er ift. bygninger meget typisk for Alsace. Der er smukke bindingsværkshuse med udhæng, og det skulle, så vidt jeg ved, hænge sammen med prisen man betalte for at (l)eje et hus. Prisen blev betalt pr. m2, der var på jorden, og så gjaldt det jo om at have et lavere antal m2 nede og så kunne man bygge ud fra 1.sal. Det giver et ret specielt og meget fint træk ved byen. Dag 2 gik med mere undervisning, og så cyklede vi et smut til Tyskland, hvor den stod på Spaghettiis – ja, det er en ting! Og frokost i solskinnet. Der er ca. 5 km. Fra centrum over til Kehl, og man kan tage sporvognen. Det var ret sjovt at cykle 15 min. til et sted, hvor jeg kommer til kort sprogligt. Jeg har aldrig haft tysk, og jeg savner et indblik i sætningskonstruktion, og jeg mangler ord. Det er fint ift. at gætte sig til, hvad noget hedder, men kønt er det godt nok ikke fra min side 🙂 Nå, men det skal aldrig afholde nogen fra at prøve. Heldigvis fra jeg hjælp fra ekspedienterne, der slog over i fransk. På vintur i Alsace Regionen Alsace er bl.a. kendt for sin produktion af hvidvin og crémant. Det er SÅ hyggeligt et område. Vi tog et regionaltog fra Strasbourg til Sélestat, hvor vi skiftede til en bus til Ribeauvillé, der er kategoriseret som ”Ville fleurie” – altså en blomstrende by. Det handler om, at byen får en pose penge for at sørge for blomster i byen, og det var der også en del af. Så igen, det var meget idyllisk. Herudover ligger byen tæt på ”Cigoland”, der er ja, en storkepark (cigogne = stork). Igen noget der er kendetegnende for området; storke. I Ribeauvillé har jeg set flere storke på én dag end jeg har set i hele mit liv! Det var ret vildt og fantastisk. Vi startede med en tur gennem byen og fandt en restaurant ”Ami Fritz”, hvor vi fik ”Tarte flambée” (Flammenkuchen) og et glas hvidvin – for ”skik følge, land fly”. Herefter var vi rundt hos 3 ”Domaines” – altså vinhuse, hvor man bare går ind, og så er der et rart menneske, der spørger, om man vil smage deres vin. JA tak 😀 (Der er spand til at spytte i). Sjov oplevelse. Vi fik smagt vin/bobler hos 2 ”Domaines” og købt lidt med hjem. Retur med bus og tog, og så er man i Strasbourg på under en time.   Nå, og nu blev det nok igen lidt for langt, men jeg er simpelthen fyldt op med indtryk efter et par skønne dage i dejlige Alsace. Det er bestemt et besøg værd! Dagen i dag står på lidt lavpraktisk (skrive dette og planlægge næste uge), og så skal jeg måske ud at cykle eller løbe. I aften er der valgfest i den danske kirke, og det glæder jeg mig til – for der er jo Præsidentvalg i dag. Bliver det Macron, der fortsætter 5 år mere, eller skifter Frankrig til Marine le Pen? Macron har planlagt sin fest foran Eiffeltårnet, der er tæt på mig, så måske skal jeg forsøge at komme derhen, hvis han vinder.   God søndag til jer / Bon dimanche à tous Bisous de Pari

Om at finde sin personlige stemme…

Paris tirsdag d.5.april 2022 Bonjour et bienvenue til dette næste indlæg, der kommer til at handle om at være en stemme bag et blogindlæg. Et ret personligt emne for mig, fordi jeg undervejs i processen med at lave og udgive denne blog har haft mange tanker om mig som afsender. Kom med – venez 🙂 Den første weekend i byernes by er gået i så hastigt tempo, at min krop i går eftermiddags sagde stop, og så lagde jeg mig syg. Den er ret klog den krop, så nu lytter jeg og tager det stille og roligt et par dage, imens jeg kommer mig helt. Det er pivkoldt i Paris pt., også selvom termometret måske siger 12-14 grader. Måske handler det også lidt om dårlig isolering, hvilket jeg kan fortælle jer om senere sammen med historien om et slot i Sydfrankrig 😀 Status er i hvert fald, at vinterjakken ikke er pakket væk, mange går og skutter sig og småhoster på gaden. Kom nu snart, forår. (jeg hører, det også er langt væk fra Danmark..?) Den der personlige stemme jeg skulle finde… Nå, men dette indlæg skulle jo handle om at have en personlig stemme.. Det er for mig et lidt pudsigt emne, fordi jeg som dansklærer, i hvert fald siden gymnasiereformen i 2017, har forsøgt at træne mine elever i at vise deres personlige stemme. Nu står jeg så selv i samme situation, og chapeau til alle mine elever, der har knoklet for det. Det er ikke helt nemt, skulle jeg hilse og sige! Heller ikke for mig, som underviser i det. For hvad er en personlig stemme? Og hvordan finder man den? Og har man den egentlig ikke bare fra start? Jeg synes, jeg har meget at fortælle, for som I måske kan fornemme, så elsker jeg Frankrig (ellers havde jeg vel ikke startet hele dette projekt :D), men jeg skal jo formidle noget til nogen, som jeg i princippet ikke kender. Der skal være en tydelig afsender, og så skal stemmen også passe til indholdet. Så langt så godt, men herudover er der også tankerne omkring: hvor meget skal jeg skrive? Hvor meget gider modtagerne, I, høre, og hvor meget skal jeg give ud af mig selv? Det hele skal vel ikke kun handle om mig – men heller ikke kun om Frankrig/Paris? Nogle af mine modtagere er jo også bekendte, og her bliver det også ret personligt, for nogle af mine tidligere elever læser med, mine tidligere kollegaer, min familie og mine venner, og det er faktisk lidt grænseoverskridende. Jeg bliver ret selvbevidst om, at jeg ikke længere bare er mig, der står i et klasselokale med en faglighed, jeg kan læne mig op ad. Ude på dybt vand kan man nok godt kalde det (skræmmende og fedt på samme tid). Jeg har derfor accepteret, at det er en proces, og jeg må skrive mig varm undervejs og i processen finde min personlige stemme . og måske turde give mere. Herudover er jeg trænet i at skrive akademisk i et højt sprog med mange fagbegreber og en distance (kan I mon fornemme det i min ovenstående analyse af min egen kommunikationssituation…!). Det er supersvært at lægge fra sig! Forhåbentligt kommer det løbende, så bær lige over med mig, hvis mine indslag skulle blive lidt for distancerede/tunge/akademiske i starten – Jeg er nu eleven. Tanker om at følge sin drøm Nå, jeg vil lige slutte med nogle tanker. Det er grænseoverskridende at skifte hele sit liv og job ud, men hold op, jeg nyder det. Det hele er stadig nyt, og jaja, det skal nok blive hverdag, og jaja, jeg skal nok finde på noget at lave (eller måske skal jeg bare fortsætte med præcis det, jeg gør nu), men lige nu er det rart bare at trække vejret et øjeblik uden at have nogen forpligtelser. Det er tiltrængt at kunne mærke lidt mere efter og gøre, hvad jeg har lyst til, når jeg vågner. Pga. sygdom bliver det primært til at blive liggende i sengen og en tur på apoteket, men det bliver også til en gåtur i mit kvarter, som er FANTASTISK <3 jeg skal bare i supermarkedet efter brød, men helt ærligt, den der følelse af et øjebliks lykke, den er det hele værd, når man ellers er lidt træt pga. kulde og sygdom. Nu vil jeg trække stikket igen, lave aftensmad og se dagens etape af Baskerlandet rundt! Bonne journée à tousBisous de Paris    

Om at ankomme til byernes by…

  Hjertelig velkommen til mit lille franske hjørne og univers skrevet fra små parisiske fortovscafeer, og velkommen med ombord på min rejse i det franske. Torsdag d.31.marts tog jeg springet og flyttede et par kufferter og min cykel til Paris. I første omgang for en periode på 3 måneder, da jeg har lejet en lejlighed frem til slutningen af juni 🙂 Jeg drømmer om mange forskellige ting, men én af dem er at kunne rejse rundt i landet og skrive om det undervejs. Frankrig er et skønt sted, og jeg ved, der er så mange smukke og interessante coins (hjørner), som jeg endnu ikke har oplevet. Det har jeg tænkt mig at gøre via denne hjemmeside, hvor jeg vil give dig mit indblik i landet, kulturen og historien. Jeg håber, du vil følge med? 🙂 Men hvem er jeg egentlig? Jeg hedder Cathrine, er uddannet cand.mag. i fransk og dansk, og jeg har de sidste 10 år arbejdet som gymnasielærer. Et job jeg altid har elsket (og stadig elsker). Jeg elsker at undervise og give viden fra mig, og så elsker jeg at lære nyt. Jeg er kreativ (strikker), og så løber og cykler jeg, når det passer ind. Ellers er et par timer på en cafe eller biblioteket med en god bog heller ikke helt dårligt. Men hvorfor så flytte, spørger du måske? Det vil jeg skrive om senere, fordi det kræver lidt mere plads end dette spæde opstartsskriv. Men lad mig bare sige, at det altid har været min store drøm at bo i Paris, og jeg glæder mig til nu endelig at udleve den drøm. Ankomsten – L’arrivée: Jeg havde allerede nøglerne til mit nye sted, så da jeg kom fra lufthavnen i taxa (pga. cykel og kufferter), kunne jeg tage direkte til adressen og lande, hvilket var virkelig skønt! Det er nu min meget spæde erfaring, at det er en god ide at gøre udlejningssteder til sit eget, så fredag blev brugt på at gå en lang tur (i sne og regnvejr!), der endte i Ikea – ikke fordi jeg går efter de hjemlige, kendte ting, når jeg er i udlandet, men i går skulle det bare være lavpraktisk. Jeg føler mig nu lidt mere hjemme ved at have tilføjet få, udvalgte ting i lejligheden. Det er vigtigt for mig med den hjemlige følelse – at have en base. Som jeg fortalte om, så har jeg taget min cykel med herned for at kunne nyde naturen rundt om byen, og fordi jeg sidste sommer opdagede, at det er en god måde at møde nye mennesker, hvis man samles om fælles interesser – fx cykling  Så i dag står den på cykeltur med Sophie, en britisk pige, jeg lærte at kende sidste sommer, men mere om det senere. Bon weekend og bienvenue à mon coin français Cathrine Ps. På Laparisiennedanoises Instagramprofil kan du også følge med i min dagligdag i Paris

Bienvenue

Bonjour og velkommen til La Parisienne danoises side. Hvem er jeg? En frankofil dansker, der er er forelsket i Paris og det franske sprog. På min side kan du læse mere om mine rejser til Frankrig, lære om fransk kultur og følge mig på min færden i Paris. Du kan følge med i min inspiration og fascination af alt, der er fransk, og så kan du også lære lidt af sproget undervejs. Brug min hjemmeside til at træne ved hjælp af de korte tekster under temaerne, og træn mundtlighed via de gratis opgaver, du også finder under temaerne. Amuse-toi ! Ønsker du mere hjælp til det franske sprog, kan du kontakte mig via email for at høre mere om et forløb med mig, eller du kan blive medlem af forummet Sprogmentor, hvor jeg jævnligt lægger undervisningsmateriale, som du kan træne ud fra. Amuse-toi ! Bienvenue !